Søndag d. 5. august havde vi arrangeret et åbent event på Stige Ø, hvor alle kunne deltage, både medlemmer af foreningen og ikke medlemmer. Vi mødtes ved Odense sejlklub kl. 18.30, hvor vi derefter gik samlet rundt om Øens store del, som er 4,5 km. Vejret var virkeligt med os, der var dejlig solskin på denne søndagsaften. Naturen på Stige Ø er ret smuk, på trods af at det kun ligger et lille stykke fra Odense centrum. Turen rundt om øen bød på snak på kryds og tværs blandt både kendte og nye ansigter, imens vi nød udsigten ud over vandet. Da vi nåede til samme punkt som vi startede, satte vi os på broen med udsigt over vandet og de flotte sejlskibe der holder til ved havnen, alt imens der var medbragt lidt småkager til den søde tand, og varme drikke samt saft. De varme drikke var et hit da det begyndte at blæse lidt op og nogle måtte endda finde skaljakken frem. Efter et par kopper te, kaffe og en masse gode samtaler, sluttede vi aftenen af med stor succes.
Det var en hyggelig aften som alle havde mulighed for at deltage i – og vi glæder os til flere fremtidige åbne events, og håber at se en masse nye og kendte ansigter!

Skrevet af: Chanette Hansen