Dette møde fandt sted i Odense Havnebad. En flok friske medlemmer var mødt op for at få det kolde gys. Vandtemperaturen var denne aften 8 grader. Garvede vinterbadere vil nok mene, det er en tropisk temperatur, men for os andre var det rigeligt koldt. Heldigvis har havnebadet en stor sauna!
Vi nåede alle 3-4 dyp i vandet og opholdt os ellers i saunaen, hvor vi blev varmet godt igennem og fik hyggesnakket en hel del.
Efter turen i havnebadet fandt vi meget belejligt en sofa, hvor vi kunne nyde varm te og hjemmebagte småkager. Vi havde en rigtig hyggelig aften og måske nogen har fået mod på lidt mere vinterbadning.
Skrevet af: Anja Nielsen
Seneste kommentarer