I august startede vi friluftssæsonen op igen efter sommerferien. Vi mødtes på Stige Ø, hvor vi fik en god, lang gåtur hele vejen ud til spidsen af øen. Vi gik også ind forbi Sortehusene, som er en klynge af små huse, der er tjæret sorte; deraf navnet. Vi fik en snak med et par friske gutter, som lige havde købt et hus, revet det ned og nu var i gang med at opføre et nyt. Det var spændende at få lidt information om dette særlige, lille område. På tilbagevejen klappede vi de selskabelige ponyer, som græsser yderst på Stige Ø. Herefter slog vi os ned med te og kage, inden turen gik hjem igen.
Skrevet af Anja Nielsen
Seneste kommentarer