Denne aften mødtes vi på Stige Ø til et orienteringsløb i mørke. Vi kunne vælge mellem flere ruter, som havde forskellige længder og sværhedsgrader. Nogle valgte at løbe i små grupper og andre løb alene.
At løbe orienteringsløb i mørke er en fed oplevelse, hvor man lige skal være lidt ekstra opmærksom for at finde posterne. Selvom det var småkoldt slap vi for regn og en gang imellem kom månen også frem, hvilket gav et rigtig godt lys at løbe i.
Efter løbet var der varm suppe. Nogen havde større held med at finde poster end andre, men alle kom dog velbeholdne i mål og der var bred enighed om, at det havde været sjovt at prøve kræfter med mørke-orienteringsløb.
Skrevet af Anja Nielsen
Seneste kommentarer