Temaet for majs månedsmøde var indsamling af urter til madlavning. Vi startede derfor mødet med at gå en tur i Åløkkeskoven, hvor vi fik samlet forskellige urter og andet spiseligt fra naturen. Herefter brugte vi alle de lækkerier, vi havde fundet, til aftenens menu: Suppe med hjemmebagt brød og hjemmelavet smør.

Maden blev tilberedt over bål og flere af os lærte at lave smør på en helt ny måde: Hæld fløde i et glas, tilsæt salt og dine indsamlede urter, sæt låg på og giv det en ordentlig rystetur – så er der smør!

Vi fik dejlig mad og hyggeligt selskab og nød samtidig det gode vejr – en skøn aften.

Skrevet af: Anja Nielsen